Historien om Erik Farmers Hyben Vital ApS

 

 

 

Eventyret fra Langeland.

Historien om Erik Farmers Hyben Vital ApS tager sin begyndelse i 1980'erne, hvor nyligt pensioneret landmand, men aldrigt pensioneret iværksætter Erik ”Farmer” Hansen, fra Tullebølle fik den idé, at forarbejdet hyben måtte være gavnligt for mennesket. Idéen fik han fra en bekendt, der havde spist råsyltede hyben hele livet og med godt resultat. Erik Farmer mente det var spændende og besluttede
sig for at kigge nærmere på det.

Som den opfindertype han var, begyndte han at eksperimentere og udvikle sin egen metode til at forarbejde hyben på en skånsom måde, så de aktive stoffer blev bevaret.

Han eksperimenterede først med sig selv og nære venner, som han forærede sit hybenpulver til. Herfra spredte rygtet om ”Farmerens” hybenpulver sig over hele landet via mund-til-mund-metoden.

De første år kom råvareforsyningen primært fra pensionister og andre naturinteresserede, der indsamlede hyben over hele Danmark og ret hurtigt indså Erik ”Farmer”, at der skulle mere til. I 1997 tog firmaet derfor de første skridt til en egentlig dyrkning af vilde hyben, og for første gang i Danmarkshistorien blev dansk landbrugsjord tilplantet med en særligt frugtgivende variant af Rosa Canina, som fik navnet Rosa Canina Lito.

Mens mange folk rystede lidt på hovedet af den gamle “Farmer” begyndte de første danske forskere allerede i midten af 1990'erne at interessere sig for produktet fra Langeland og i dag giver de ham ret i at “Hyben hjælper til vedligeholdese af leddenes bevægelighed”.

”Farmeren” i hans første reklame- og salgsvogn, desuden stod den som reklame foran Danmarks første Sundhedsmesse i Rudkøbing først i 90’erne.

 

 

 

 

 

 

 

Fra hobby til verdensomspændende virksomhed.
Gennem 1990'erne og frem til i dag har det der startede som Erik ”Farmer's” hobbyvirksomhed, støt og roligt vokset sig større til et familieejet anpartsselskab med topmoderne produktions-udstyr og kapacitet til at levere mange hundrede tons hybenpulver på årsbasis og beskæftiger i dag ca. 15 personer på en ny og større fabrik i Tullebølle under sønnen Torbjørns Hansens ledelse.
Salget koordineres fortsat over hele verden fra Langeland, hvor også al forarbejdningaf pulveret stadig foregår.

Siden har en række større internationale videnskabelige studier og talrige videnskabelige artikler dokumenteret effekterne af produktet fra Langeland, der som det eneste på markedet dyrkes og forarbejdes specifikt til dette formål.
Erik Farmers Hyben Vital ApS besluttede tidligt at investere i videnskabelig dokumentation for produktet og har siden brugt store ressourcer på at forske i pulverets effekt på både mennesker og dyr.
Den høje virkningsgrad for vedligeholdelse af leddenes bevægelighed tilskrives især den specielle forarbejdningsmetode, der også er patenteret, som sikrer at vigtige stoffer bliver bevaret i produktet.

Produktionen sker stadigt nøje efter Erik "Farmer" Hansens grundlæggende principper:
Nænsom omgang med råvarerne, så produkterne bibeholder flest mulige aktivstoffer.

 

Et lille glimt fra ”Farmerens” 85 års fødselsdag i Hyben Vital ApS butikken.

 

Copyright Hyben Vital International ApS